Praktisk og robust cargo-bag med lynlåsåbning til bæresystemet. Beskytter din rygsæk mod mishandling i lufthavnen, og holder den sikker lukket under opbevaring. Et must, hvis man har sin vandrerygsæk med på lange rejser ud i verden.
Frilufts Cargo Bag Plus er luksusversionen af den ellers meget simple cargo bag. Cargo bag'ens primære opgave er at holde spænder, remme og bæresystem pakket væk, så de ikke bliver trådt på, kørt over, eller sidder fast, når rygsækken håndteres i lufthavnens bagagesystem. Frilufts Cargo Bag Plus er en stor, robust sæk med velcrolukning samt en rullerullelukning, så posen kan komprimeres til at passe rygsækken. Plus'et kommer af, at der er lynlåsåbning ind til rygsækkens bæresystem, så man nemt og hurtigt kan tage oppakningen på ryggen, selv om rygsækken er pakket ned i cargo bag'en. Når cargo bag'en ikke er i brug, kan den pakkes ned i den lille indvendige lynlåslomme, så den ikke fylder ret meget i tasken.